for den kreds der diskuterer kvalitet og godt håndværk før pris
Servicecenter
Vi er blandt andet autoriseret servicecenter for
Vi er blandt andet autoriseret servicecenter for
Få et indblik i hvem vi er
Hos Dykkerværkstedet er vores primære opgave at servicere og vedligeholde dit dykkerudstyr. Vi har mange års erfaring med service og servicerer stort set alle mærker samt er autoriseret i flere af disse.
Dette er vores fornemmeste opgave. Vi går ikke på kompromis og kan derfor roligt stå ved, at vi behandler dit udstyr, som var det vores eget.
Vores passion er at yde et tilfredsstillende stykke arbejde som gør en forskel for kunden - og vi kan vores håndværk.
Vi har en bred og fast kundekreds bestående af dykkerbutikker, dykkerklubber, samt. privat personer.
At indlevere sit dykkerudstyr til service eller reparation er en tillidssag og man skal føle sig tryg.
Preben Dandanell-Fridthjof som har mere end 27 års erfaring inden for dykkerbranchen.
Herunder reparation, vedligeholdelse, er dykker instruktør og har haft med salg af dykkerudstyr at gøre i over 25 år.
Vi kender til problemet med at skulle undvære sit udstyr for længe, derfor kan vi også tilbyde følgende special løsninger.
Hvad gør vi.
Når du indleverer dit regulatorsæt hos os til service, bliver det først testet og vurderet for at bedømme den generelle tilstand samt for at være opmærksom på evt. fejl/problemer.
Regulatorsættet skilles ad ned til mindste del.
Herefter bliver alle delene grundigt renset i forskellige ultralydskar som med højfrekvens bølger "slår" / løsner skidt, kalk, salt fra delene, specielt de steder hvor man ikke kan komme til at rengøre.
Dette er klart den eneste måde, hvorpå man kan være sikker på, at delene bliver helt rene. Alle slangetilslutninger bliver hos os som standard også renset i ultralydskar.
Efter dette tørres delene grundigt med trykluft og hver enkelt del bliver inspiceret for fejl/revner.
Endelig bliver alle dele smurt og samlet med nye originale o-ringe, sæder m.m. efter producentens forskrifter.
I slutfasen testes den nyservicerede regulator på testbænken, så alle værdier så som mellemtryk og modstand m.m. bliver justeret korrekt. Regulatorsættet bliver overvåget og afprøvet over en periode, før en servicerapport udfyldes med de endelige resultater.